
ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Turisme er en del af erhvervslivet, og der er et stort potentiale, der ikke er udnyttet endnu. Det er vigtigt at bakke op om Geopark Vestjylland og Naturpark Nissum Fjord samt at styrke sommerhusudlejningen og parkeringsmuligheder for autocampere.
Byudvikling og udvikling af detailhandlen er to sider af samme sag. Når vi i Holstebro kommune på den ene eller den anden måde arbejder med at understøtte en sund udvikling i detailhandlen, er det først og fremmest fordi, det hænger nøje sammen med udviklingen af levende bymiljøer.
I Venstre ønsker vi en strategisk satsning på turisme og detailhandel. Et ønske om at koble de mange turister ved den jyske vestkyst til detailhandlen i midtbyen.
​
Vi ønsker en handlingsplan for butikslivet i Holstebro midtby med fokus på, hvordan butikkerne, handelsforeningen og kommunen sammen kan arbejde for at indfri det uforløste potentiale, der ligger i at trække flere af de mange vestkystturister ind til Holstebro midtby. Det skal ske ved at udarbejde en shopping-analyse med konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre, og samtidig skal vi have set på byfornyelsesprojekter, hvor man styrker koblingen mellem midtbyen og Storåen, og forbedrer opholdskvaliteterne i byen og ved åen.
​
F.eks. genetablere belægningen på historiske pladser og gader, så byen i højere grad fremstår som den gamle købstad, den er. De fysiske forbedringer bidrager til at forskønne midtbyen og styrke opholdskvaliteten, og sammen med tiltagene i handlingsplanen, skal det gerne fastholde Holstebro midtby som en attraktiv handelsby for borgerne fra lokalområdet samt være et oplagt besøgsmål for de mange turister.​
Kvalificeret arbejdskraft er centralt for Venstres arbejdsmarkedspolitik.
I Holstebro Kommune har vi brug for kvalificeret arbejdskraft. Mangler virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, risikerer vi, at de søger væk eller går i stå.
Venstre arbejder derfor for, at lokale virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft, så de kan blive ved med at skabe udvikling og arbejdspladser – til glæde og gavn for os alle. For når vores lokale virksomheder gør det godt, får vi bedre råd til vores fælles velfærd og den grønne omstilling.
Det er derfor afgørende, at virksomheder og ledige har mulighed for at få de kvalifikationer der efterspørges for at forblive konkurrencedygtige. Derfor skal vi sikre, at der er mulighed for at blive opkvalificeret.
Men vores lokale virksomheder kan også være afhængige af at se mod udlandet, når de skal rekruttere. Det skal derfor være muligt for danske virksomheder, hvis der er behov for det, at få hjælp til eksempelvis danskundervisning. Venstre vil arbejde for, at danske virksomheder får lettere adgang til at integrere udenlandsk arbejdskraft. De bidrager til statskassen, og de bidrager på den måde til at skabe vækst, velstand og velfærd i Holstebro Kommune.
Virksomheder kan skaffe flere arbejdspladser - og dermed flere penge i kommunekassen til mere velfærd og service til borgerne. Vi skal gøre kagen større.
Det er derfor vigtigt med en bedre erhvervsservice fra kommunen, hvor virksomhederne skal opleve, at der er én nem indgang til kommunen. Målet er en fast placering i top-10 på Dansk Industris liste over erhvervsvenlige kommuner.
Kommunens medarbejdere skal i højere grad have frihed til at være medspillere for erhvervslivet, når der tages nye initiativer. Sagsbehandlingstider og bureaukrati skal bringes ned med formøder og imødekommenhed. Kommunen skal bidrage til at komme udenom sten på vejen.
På den baggrund vil Venstre, at både erhverv og borgere hele året rundt kan booke tider til dialog via kommunens hjemmeside. Alt efter hvilken type sag virksomheden eller borgeren har, og hvilken form for service, der er behov for, kan de benytte sig af tre forskellige tilbud:
1) Strakstilladelser er et tilbud til ansøger, der har styr på reglerne og som skal bygge med begrænset kompleksitet. De kan få behandlet byggeansøgningen ekstra hurtigt, og vil typisk få byggetilladelsen i hånden ved afslutningen af mødet.
2) Dit behov – din tilladelse er for ansøgeren, som gerne vil guides godt igennem processen, men er også relevant for de byggeprojekter der kræver særlige tilladelser og dispensationer.
3) Tilladelser til tiden er et tilbud til virksomheder, da erhvervsbyggerier typisk er mere komplekse. Her forventningsafstemmes der og sikres gensidig forståelse, hvorefter der udarbejdes en tidsplan over, hvornår der kan forventes en byggetilladelse.
Derudover skal kommunens Borgmester og Kommunaldirektør i højere grad besøge kommunens største og mellemstore virksomheder for at høre, 'hvad kan kommunen gøre for jer' mere end 'hvad kan I gøre for kommunen'.
Erhvervsforum er et privat initiativ, som er etableret med bistand fra kommunen og allerede et stærkt talerør for virksomhederne. Det skaber netværk og fremmer gode idéer. Det er vigtigt, at byrådet jævnligt mødes med Erhvervsforum. For eksempel to gange årligt. Tæt kontakt til virksomhederne gør det også lettere at få borgere udenfor arbejdsmarkedet tilbage i job.
I Venstre er vi optagede af at ave fokus på alle de gode indsatser, som led i den aktive beskæftigelsesindsats i Holstebro kommune.
Et tæt og professionelt samarbejde med virksomhederne er et vigtigt element i jobcentrets arbejde med at få ledige borgere tilbage i beskæftigelse, På den måde sigtes der mod det gode match mellem den jobsøgende og virksomhedernes efterspørgsel og behov. Det gode match mellem borgeren og virksomheden er en medvirkende faktor i forhold til at dække aktuelle behov på arbejdsmarkedet og derved hjælpe eventuelle arbejdskraftsmangler. En god virksomhedsservice og kendskab til virksomhedernes konkrete behov er fundamentet for at skabe et godt match mellem borger og virksomhed.
Derfor skal der være fokus på:
-
Virksomhederne som medspiller i beskæftigelsesindsatsen.
-
Flere skal med i arbejdsfællesskabet.
-
Opkvalificering der virker!
-
Hvad mener borgere og virksomheder om samarbejdet med jobcentret?
-
Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats​.

BEDRE OG DIREKTE KONTAKT​

ØGET FOKUS PŠ​DETAIL OG TURISME

BESKÆFTIGELSE DER VIRKER
KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT
